23948sdkhjf

"Vi er en del af den spåntagende industri"

For AVS er det vigtigt at kunne vise sine filterløsninger til spåntagende maskiner frem på maskiner, som rent faktisk kører. Derfor er AVS en del af DAMRC og var med på Spånligaen.

Med i viften af udstillere på årets udgave af Spånligaen på DAMRC i Herning var også AVS, der er medlem af teknologicenteret og specialister i filterløsninger til spåntagende maskiner. Det medlemskab og synligheden på Spånligaen giver god mening, forklarer administrerende direktør for AVS Danmark, Kjeld Bagger.

- Det giver os kontakter, og det her center giver os mulighed for at vise og informere om vores løsninger og om lovgivningen omkring filtrering og luft, siger Kjeld Bagger, som henviser til, at de spåntagende maskiner i dag kører så stærkt, at de skaber dampe og tåger, og de er svære at fange.

Læs også: 400 gæster tjekkede ind i Spånligaen

Derfor er de kørende maskiner på DAMRC også udstyret med filtre fra AVS, som forhandler filtre fra både Filtermist og Absolent.

- Det er jo interessant for os at stå sammen med dem, der sælger og bruger maskinerne, og det er godt at kunne vise sine løsninger på maskinerne her, siger Kjeld Bagger, som lige understreger, hvad det hele handler om:

- Det handler jo om at kunne holde ud at være herinde i lokalet, siger han og slår ud med armene i den rene luft hos DAMRC under Spånligaen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.629