23948sdkhjf

Opgradering speeder plukningen op

Fire danske lagerautomater øger hastigheden med 40 procent.

Der er blevet travlt i den finske virksomhed Tools, der ligger i havnebyen Kotka nord for Helsinki.

For at optimere arbejdsgangene i distributionscentret og opnå en mere effektiv plukning har firmaet investeret i fire lagerautomater fra danske SSI Schäfer.

De fire automater, som blot fylder 54 m² gulvplads, indeholder omkring 7000 forskellige artikler, og investeringen er allerede tjent hjem på under to år. 

Den finske virksomhed Tools er Nordens største leverandør af produkter og servicer serviceydelser til industri, offentlig forvaltning og håndværkere. Virksomheden betjener sine finske kunder fra centeret i Kotka, som ligger øst for Helsinki. Centret danner base for løbende opbevaring og forsendelse af ca. 21.000 forskellige artikler.

Hurtigt i mål
Målet med investeringen i de fire lagerautomater var at øge plukkeydelsen med 40 procent - et mål som blev nået allerede få uger efter installeringen. De fire maskiner, som blev installeret under hensyntagen til den eksisterende indretning i distributionscentret, har i alt 70 skuffer, som betjenes af elevatorer. Elevatorerne henter de ønskede skuffer og bringer dem til betjeningsåbningen, hvorfra en medarbejder kan plukke artiklerne direkte fra automaten.

Der plukkes hver dag omkring 600 ordrelinjer fra automaterne, som hver betjenes af bare én medarbejder. Derfor sparer automaterne ikke bare plads, men også medarbejderkapacitet.

De fire automater, som står for næsten 30 procent af den samlede plukning i Tools' distributionscenter, har en kort tilbagebetalingstid, og har nået break-even inden for 18-24 måneder.

SSI Schäfer designer, udvikler og producerer løsninger til lagerbygninger, distributionscentre, fabrikker, værksteder samt kontorer. Virksomhedens portefølje omfatter manuelle og automatiserede løsninger til lagring, pluk og sortering, løsninger inden for conveyorsystemer, samt teknologier til affaldshåndtering.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094