23948sdkhjf

Virksomheder har langt til løfter om flere praktikpladser

Der blev indgået i omegnen af 350 nye praktikpladser i 2017. Målet er 2.100 i 2018 og op mod 10.000 i 2025.

Der blev oprettet omkring 350 nye praktikpladser i 2017 i virksomheder inden for de områder, som er omfattet af en trepartsaftale fra 2016.

Det oplyser Undervisningsministeriet på baggrund af nye tal for uddannelsesaftaler. Trepartsaftalen indeholdt en målsætning om 8.000-10.000 flere praktikpladser frem mod 2025.

- På de omfattede uddannelser blev der indgået lidt over 34.500 uddannelsesaftaler i 2017, hvilket er 1 procent mere end året før, lyder det.

Med trepartsaftalen har virksomhederne forpligtet sig til en delmålsætning om, at der i 2018 skal være oprettet 2.100 flere praktikpladser.

I fagforeningen Dansk Metal glæder Kasper Palm, forbundssekretær i uddannelses- og IKT-sekretariatet, sig over, at der er trods alt er blevet 237 flere praktikpladser i de danske industrivirksomheder.

- Vi kan se, det går fremad, men der er fortsat lang vej til mål. Det bliver nok svært at nå.

- Men i industrien er det måske gået op for virksomhederne, hvor stor en udfordring mangel på arbejdskraft rent faktisk bliver i fremtiden, og at man er nødt til at gøre en indsats, siger han.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11