23948sdkhjf

Ikke mere snak - Industri 4.0 starter med dataopsamling

Vi vil ikke høre mere om Industri 4.0. Nu skal vi have nogle praktiske løsninger, lyder det fra Eltronic.

Vi skal have gang i praktisk handling. Ikke mere snak om Industri 4.0. Sådan lyder det Eltronic, automationshuset i Hedensted.

- Folk gider snart ikke høre mere om Industri 4.0. Nu skal vi hjælpe virksomhederne i gang, siger direktør Lars Jensen.

- Alt starter med at skaffe sig et datagrundlag. Det er det første, man skal gøre, hvis man skal arbejde med intelligent produktion, eller Industri 4.0, siger Jesper Rantala, der er chef for Eltronics data-afdeling.

- Så kan man starte i det små med OEE-måling og måling af stop-årsager. Det er der, de fleste vælger at starte. Virksomhederne definerer selv forskellige stop-årsager. Der er ikke nogen virksomheder, der laver de her ting i et hug. Vi har lavet en boks, som vi kalder DIAP, som kan indsamle data. Boksen er kompatibel med alle de store PLC-producenter som Beckhoff, Siemens og Omron. Den er også bagudkompatibelt med standarder som RS232. Så vi kan trække data ud af en lang række enheder, siger Jesper Rantala.

Læs også: Eltronic har fart på vind og industri

Boksen kan placeres i et elskab. Det eneste kunderne skal tage stilling til er, om de har behov for et 4G-modem i boksen til at kommunikere, eller om de vil bruge det eksisterende netværk.

Overraskende meget stoptid
Mange virksomheder er blevet overrasket over, hvor meget stoptid anlæg og robotter kan have.

- Det er ikke ualmindeligt, at en robot kun kører 50 procent af tiden, og det er der jo ingen grund til, siger Lars Jensen.

- Når man begynder med at samle data i større stil, er det starten på en rejse. Der er ingen, der ved, hvor det slutter. Måske vil man gå videre med Digital Lean eller forudseende vedligehold på baggrund af ens data. Det vil være op til den enkelte virksomhed, siger Jesper Rantala.

Han siger, at Eltronics systemer kan eksportere data fra produktionen til stort set hvilken som helst platform, om det er IBM Bluemix, Microsoft Power eller Excel.

- Det betyder, at man kan komme videre med sine data i de programmer, man har, og som man er glad for.

Artiklen er en del af temaet Metalindustrien automatiserer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094