23948sdkhjf

Maskin-demonstration gav million-pote

Modig Machine Tool fik bestillinger for 50 mio. kr. på én dag, da de efter eget udsagn slog verdensrekorden i fræsning i aluminium.

Det giver gevinst at vise sine maskiner frem. Det ved Modig Machine Tools i Viserum, Sverige, som afviklede en testdemonstration af den egenudviklede metalbearbejdningmaskine Rigimill.

Omkring maskinen befandt sig 75 kunder, leverandører og partnere fra hele verden, der alle var blevet inviteret af maskinudvikleren Modig til åbent hus i anledningen af virksomhedens 70 års jubilæum. Her demonstrerede virksomheden det nyeste skud på stammen, og tilskuerne virkede begejstrede, da de så maskinen demonstrere både hurtighed og smidighed ved en række skæringer i en aluminiumblok.

Modig Machines Rigimill kunne på 60 sekunder fræse i alt 16,4 liter materiale fra en solid, robust aluminiumsblok. Administrerende direktør David Modig vurderer, at det er en verdensrekord.

- Vores demonstrationen førte til ordrer på over 50 millioner kun i løbet af samme dag, udtaler David Modig til magsinet NyTeknik Sverige.

Således nærmer salget af Rigimill-maskiner sig ½ mia. kr., siden maskinen blev lanceret sidste år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.22