23948sdkhjf

Millioner til nordjysk 3D-print

Aalborg-virksomheden Create it Real rejser 10 mio. kr.

Den primære investor i investeringsrunden er Vækstfonden, statens investeringsfond. Det skriver Create it Real i en pressemeddelelse.

Create it Real, der blev stiftet i 2009 af Jeremie Pierre Gay, lancerede verdens første real-timeprocessor til 3D-print i 2013. I dag sælger virksomheden sin platform til blandt andet 3D-print-producenter i hele verden.

Med teknologien kan 3D-printning eksekveres op til fem gange hurtigere end med de traditionelle printere, som findes på markedet i dag.

- I dag er vi 12 medarbejdere, og med den nye ny kapital i ryggen får vi mulighed for en betydelig udvidelse af medarbejderstaben. Vi er stolte af at have rødder i den nordjyske Mobile Valley, og vi vil fortsætte med at udvide vores aktiviteter her i Aalborg, hvor vi søger flere kompetente og passionerede ingeniører, der vil være med til at disrupte 3D-print-industrien. Alle vores produkter er designet og produceret i Danmark. Med den nye kapital kan vi skalere hurtigt og fortsætte med at være foran på udvikling og innovation, siger Jeremie Pierre Gay.

Potentialet i Create it Real er stort, mener Stig Poulsen, der er partner og områdedirektør i VF Venture, Vækstfondens afdeling for direkte investeringer.

- Create it Reals teknologi og forretningsmodel kan hjælpe danske og internationale virksomheder til at overkomme utrygheden og tage springet over til at benytte sig af 3D-print på sikker vis. Takket være sin krypteringsteknologi løser Create it Real de rettigheds-udfordringer, som mange virksomheder frygter. Kombinationen af sikkerhed, hastighed og printkvalitet er omdrejningspunktet i virksomhedens teknologi, siger Stig Poulsen.

Jeremie Pierre Gay tilføjer:

- Vi oplever stor interesse fra store internationale virksomheder, som søger en sikker 3D-printningsplatform. Det underbygger, at vores tilgang er den rette, og at den vil appellere til virksomheder i forskellige industrier og brancher. Der er i Danmark brug for at investere yderligere, så både industrierne og de små og mellemstore virksomheder kan benytte 3D-printteknologi til at gå forrest på deres egne markeder. Derfor skal danske virksomheder heller ikke tøve med at kontakte os, hvis de har et relevant projekt, eller hvis de har brug for hjælp til at finde den rette tilgang, så de kan gå forrest og være forberedte på fremtiden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109