23948sdkhjf

Tilfredshed hos Stantræk

Trods store investeringer i produktionen voksede den østjyske underleverandør på bunden i 2017.

Med en vækst i omsætningen på cirka 30 procent overgik 2017 administrerende direktør hos Stantræk, Morten Petri Lauritsens, forventninger.

- Vi er enormt glade for, at vi har set en markant vækst i vores omsætning, som har været drevet af et højt aktivitetsniveau blandt såvel eksisterende som nye kunder. Ydermere har vores sourcing-aktiviteter bidraget særdeles positivt til billedet. Og det er alt i alt glædeligt, at vi har fået omsætningen løftet markant, siger Morten Petri Lauritsen.

Den flotte vækst forplantede sig dog ikke helt til indtjeningen. Bruttofortjenesten steg med 7 procent til 18,6 mio. kr., og overskuddet før skat sted med 12 procent til 7,1 mio. kr.

- Indtjeningsmæssigt kan vi også kun glæde os, og det skyldes, at vi har evnet at vækste uden at tilføre selskabet yderligere omkostninger. Opskriften for os har været, at vi har formået at fastholde vores faste omkostninger og så alligevel vækste så markant, som vi har gjort, forklarer Morten Petri Lauritsen.

En del af forklaringen er også, at Stantræk i 2017 har investeret en del i produktionen i Lystrup.

- Vi er trods alt vækstet i indtjeningen, men har samtidig anvendt store investeringsummer i at færdiggøre vores tilbygning med helt splinternyt højlager og  samtidigt gennemført et helt nyt produktionslayout for at få forbedret de interne forhold, lyder det fra Stantræk-direktøren.

- Til gengæld gør det store stykke arbejde, at vi er bedre rustede til den ønskede fortsatte vækst, tilføjer han.

Han tror derfor på, at 2018 kan blive endnu et godt år hos den østjyske underleverandør.

- Jeg har en forventning til 2018 om, at vi kommer på omsætningsniveau med sidste år, selvfølgelig stadig med fokus på vækst, så med en lille pil pegende opad. Indtjeningsmæssigt har vi haft et ekstraordinært godt år sidste år, så der har jeg ingen forventning om, at vi vokser, siger Morten Petri Lauritsen, og tilføjer:

- Opskriften er i bund og grund den samme, som vi har brugt hidtil. Det er fokus på salg, risikospredning, at komme ud på de internationale nærmarkeder og optimere produktionen. Og sidst men ikke mindst at bevare den gode stemning i virksomheden, afslutter Morten Petri Lauritsen.

Stantræk A/S
mio. kr. 2017 2016
Bruttofortjeneste 18,6 17,4
Resultat af primær drift 7,8 6,8
Resultat før skat 7,1 6,3
Årets resultat 5,5 4,9
Balancesum 46,4 42,3
Egenkapital 16,6 15,0
Antal ansatte 48 41
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093