23948sdkhjf

Århusiansk start-up gør klar til at indtage bilindustrien

Iværksætterduoen øjner muligheder for at indtage bilbranchen med nanolim, der hæfter metal og plast.

Plast og kompositter er allestedsnærværende, og det gælder også for bilindustrien, hvor brændstofudgifter og den grønne profil nyder godt af et lettere karosseri.

Nu har den danske startup-virksomhed RadiSurf, med base i Århus, meldt sig på banen for at hjælpe bilindustrien på vej til at lave kemiske vedhæftninger mellem metal- og plastelementer i bilproduktionen. 

Det skriver Ingeniøren.

RadiSurf har udviklet en coating bestående af polymerbørster i nano-størrelse, der gør, at metal og plast kan hæftes effektivt sammen. Men hvor andre vedhæftningsmetoder indeholder epoxy, udgør RadiSurfs produkt grønnere alternativer. Desuden vejer den ikke noget i forhold til, hvis materialerne skal skrues sammen.

- I dag er meget på en bil lavet af plast, der er limet eller skruet fast på metal. Vores løsning med polymerbørster kan erstatte både limninger og skruer. Hvis man kan gøre det på en smartere måde, vil bilproducenter bruge plast i højere grad end i dag, spare i vægt ved at lime i stedet for at skrue metal og plast sammen, fordi skruerne øger vægten, siger Mikkel Kongsfelt, ph.d. i nanoscience og administrerende direktør i RadiSurf til Ingeniøren.

RadiSurf har netop indgået samarbejde med Kemi i Kredsløb under Miljøstyrelsen for at få udviklet en endnu grønnere produktionsvej for coatingen.

RadiSurf blev grundlagt i 2015 som et spinoff-projekt fra Aarhus Universitet.

Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109