23948sdkhjf

Mejeri automatiserer ostepakkeriet

Ullerslev Mejeri, der står bag de populære ostemærker som Kong Hans, Stærke Ullerslev og Snehvide, er specialister i pakning af oste. Produktionen startede tilbage i 1939 med Danablu og Danbo. I dag eksporteres 95 procent af Danabluen.

Processen med forsegling af ostene er automatiseret og bliver derefter transporteret til en arbejdsstation, hvor osten pakkes manuelt ned i kasser. Derfor havde Ullerslev Mejeri et ønske om at eliminere dette ensidige arbejde og erstatte den manuelle proces med en ny pakkelinje, hvor osten, typisk osteblokke på op til 3 kg, fremover skal håndteres af en pakkerobot.

Egatec Packaging designede en løsning, der skulle gøre ostepakningen mere effektiv. Mads Nychel, direktør i Egatec, er glad for det lokale samarbejde.

- Vi er utroligt glade for at have fået Ullerslev Mejeri som kunde, og at vi har fundet en løsning, der skal hjælpe dem med at forblive konkurrencedygtige og styrke deres pakkeri, siger han.

Den nye pakkelinje består af en standard pakkemaskine, der dog er blevet skræddersyet til Ullerslev Mejeri. I forhold til standardmodellen er den nye maskine blevet spejlvendt, så den passer til indretningen i produktionen.

Pakkerobotten bruger forskellige gribere – sugekopper til de rektangulære oste og gribeværktøj til de runde oste. Papmagasinet er integreret i maskinen, der skal rejse forskellige størrelser kasser - både små kasser med plads til en ost og større kasser med op til seks oste. Pakkemaskinen er integreret med en toplukker, også fra Egatec, hvor kasserne lukkes med tape inden palletering.

Krav om fleksibilitet og kompakt design
Ifølge Mads Nychel skulle produktionsanlægget være fleksibelt i forhold til små ordrestørrelser, og hele linjen skulle kunne omstilles let til den enkelte opgave.

- Kravet var én linje til håndtering af både de runde og aflange oste samt de måneformede oste. Derfor har vi udviklet forskellige gribere efter plug and play-princippet. Ved skift af gribere - alt efter hvilke oste og hvor mange der skal ned i kasser, er omstillingstiden under et minut. Hele linjen fra rejsning af kasser, skift af griber til toplukning tager under fem minutter at omstille. Det giver høj fleksibilitet i ordrestørrelser, siger han.

I produktionshallen hos Egatec er man ved at lægge sidste hånd på anlægget, der forventes implementeret i den kommende måned. EGApacker leveres forindstillet med de forskellige pakkerecepter for at imødekomme de forskellige typer i linjen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141