23948sdkhjf

Ledelse bytter plads i Hydraulico

Hydraulico klar til generationsskifte med et positivt regnskab.

Engineeringvirksomheden Hydraulico, der producerer og leverer store hydrauliske anlæg verden over, styrker ledelsen og leger bytte-bytte købmand på direktionsgangen.

Her træder bestyrelsesformand Lars Bugge, som kom til virksomheden i 2017, ind i den daglige ledelse som administrerende direktør, og ejer Torkild Salling, som har været administrerende direktør gennem de sidste 30 år, overtager formandsposten.

En investering i fremtiden
Der er ellers ingen vaklen at spore i virksomhedens økonomi, der skulle indikere behov for udskiftning.

Hydraulicos nylige årsregnskab for 2017 viser et overskud før skat for virksomhedsgruppen på 7,5 mio. kr., hvilket er en fordobling af overskud før skat sammenlignet med året før.

Torkild Salling mener dog, at tiden nu er inde til at lade yngre kræfter komme til.

- For at styrke Hydraulico til fremtidens muligheder har vi netop gennemført et stort strategiarbejde i samarbejde med Århus Universitet. Vi ser fremover et stort potentiale i, at international service kan understøtte udviklingen inden for Industri 4.0 hos vores kunder. Jeg har derfor fundet tidspunktet passende til at overdrage stafetten, siger ejer og nyslået bestyrelsesformand Torkild Salling.

Ikke ny i direktørstolen
Ny direktør Lars Bugge er dog ikke kommet sovende til direktørposten. Med sig har Lars Bugge en bred ledelsesmæssig baggrund fra danske industrivirksomheder som NKT, VKR, Unichains og Skako. Han kommer senest fra en stilling som direktør i det private investeringsselskab Genua og glæder sig til at bestride den nye stilling i Hydraulico.

- Jeg glæder mig til at blive en del af den daglige ledelse og i tæt samspil med vores engagerede medarbejdere drive udviklingen, specielt indenfor service og teknologiopgraderingen af kundernes anlæg, udtaler han og forsikrer, at kundernes fulde tilfredshed fortsat bliver virksomhedens kernefokus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112