23948sdkhjf

Fiberlaser fuldender maskinparken

Den manglende brik er faldet på plads hos Ålsrode Smede- & Maskinfabrik, hvor en fiberlaserskærer netop er blevet tilføjet fabrikkens imponerende maskinpark. Nu kan vi snart ikke finde på mere, kommer det fra indehaver Brian Basse

Begejstringen var stor, da den splinternye 6KW fiberlaserskærer ankom til Ålsrode Smede & Maskinfabrik fra Italien for knap en uge siden. Nyerhvervelsen betyder nemlig, at den østjyske fabrik kan kalde sig totalleverandører inden for samtlige skæremetoder.

– Vi har allerede vandskæring og plasmaskæring i vores portefølje, men med anskaffelsen af fiberlaserskæreren er paletten komplet. Den nye maskine gør os mindre afhængige af underleverandører af skæring og vil fremover reducere vores leveringstid med 1-2 arbejdsdage på laserskårne emner, fortæller Brian Basse.

Vild med maskiner

Udstyret skal være i orden, hvis det står til Brian Basse, som i nyere tid har investeret i fem svejserobotter og tre CNC-vandskæremaskiner. Men den teknologibegejstrede indehaver af virksomheden understreger, at der med tilgangen af nye maskiner også følger et særligt ansvar over for kunderne.

– Det har altid stået højt på vores prioritetsliste, at vi skal være i stand til at yde den bedst mulige rådgivning til vores kunder, og det kræver naturligvis viden om vores maskiners muligheder og begrænsninger. Der er stor forskel på hvilke opgaver, der egner sig bedst til de forskellige maskiner, og her er det vores ansvar at tilbyde den løsning, som er mest rentabel for kunden, forklarer Brian Basse.

Fuld fart på fiberlaseren

Den store fordel ved fiberlaserskæring er farten, hvormed opgaverne udføres. Der er ingen af de øvrige metoder, som er ligeså konkurrencedygtige, når det drejer sig om tynde plader på op til 15-20 mm. Den foretrukne skæremetode bliver dog ikke udelukkende afgjort af tidsperspektivet.

– Den primære brug af fiberlaserskæreren vil være til alt, hvad der hedder tyndplader, som gerne må få varme. Men vi har også kunder, som kun vil have vandskåret deres emner, fordi det er en kold proces, som derfor ikke efterlader hærdede zoner på emnerne, udtaler Brian Basse. Ifølge Brian Basse er der dog ikke tale om, at de nyere metoder helt kommer til at erstatte de ældre.

– Plasma- og autogenskæring bliver brugt til de tykkere materialer, men giver et lidt grovere resultat end vand- og laserskæring. Der er dog stadigvæk tale om en rigtig god kvalitet, forsikrer han.

FAKTA:

  • Ålsrode Smede & Maskinfabrik startede i 1978 i Ålsrode, men flyttede i år 2000 til Grenaa. Her råder fabrikken over et fabriksareal på 8800 m², efter at have gennemført en udvidelse på yderligere 2.000 m² i 2017-2018. De råder desuden over egen teknisk afdeling.
  • Fabrikken tilbyder: Vandskæring, plasmaskæring, fiberlaserskæring, pladebearbejdning, manuel svejsning, robotsvejsning, CNC-bearbejdning, fremstilling af stålkonstruktioner, industrimontage & reparationer.
  • Virksomheden er ISO 9001, EN 1090 og ISO 3834-2 certificeret, og kundegrupperne omfatter blandt andre offshore branchen og vindmølleindustrien. Dermed har virksomheden stor erfaring med og viden om fremstilling af emner og konstruktioner med meget høje kvalitetskrav.
  • Læs mere på www.aalsrode.dk
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109