23948sdkhjf

SDU udbygger robotlaboratorium

SDU investerer 140 millioner kroner i Industri 4.0 Laboratorium

Syddansk Universitets Robot og Industri 4.0-laboratorium er under hastig udvikling, og der foregår en række spændende projekter på stedet. Det kunne man se for nyligt, da organisationen MADE holdt årsmøde ved Syddansk Universitet i Odense.

Der er blandt andet udviklet kunstig hørelse med forbillede i firbenets hørelse, og der foregår forsøg med robotbaserede operationer i samarbejde med Odense Universitetshospital.

- Vi vil over de næste år lægge 140 mio. kr. i vores Industri 4.0-laboratorie. Det vil gøre det muligt for os at udføre en lang række forsøg og tests med robotter. Det er en kæmpe investering for os. Vi har en forventning om, at der er produktionsvirksomheder, der vil hjælpe og bidrage, siger dekan Henrik Bindslev, Teknisk Fakultet ved Syddansk Universitet.

Målet for Syddansk Universitet er at skabe nye succesvirksomheder inden for automation og robotter og tiltrække nye studerende til robotuddannelserne.

På dagen kunne man blandt andet se de omtalte hospitalsrobotter og studere en simpel robotprogrammering, som studerende på robot-ingeniøruddannelsen har lavet til børn.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094