23948sdkhjf

4,7 tons robot får forstærkning

Det kræver lidt ekstra at have en af landets største robotter stående. Og endnu mere når der også skal kunne køres tests på den inden den skal pilles ned og sættes op igen hos kunden

Derfor blev der gjort et ekstra forarbejde, inden robotten overhovedet landede hos Gibotech på Datavej i Odense.

Det krævede også både en kran og en stor truck, da den store robot og de skinner, den skal køre på, blev leveret. Selve robotten alene vejer 4,7 tons uden værktøj, og den har følgeskab af 13,6 meter køreskinner, som giver robotten en kørelængde på 12 meter.

Men når man skal lave et nyt automationsprojekt med en af de største robotter i Kukas produktsortiment, er det nødvendigt med lidt ekstra. Et særligt område i den ene hal blev derfor afspærret, og der blev gravet et hul til den ekstra forstærkning, der var nødvendig i betongulvet, så robotten kan stå - og køre - forsvarligt.

- Og så er forstærkningen naturligvis også en investering, så vi nu er klar til at lave endnu flere og nye løsninger med gigant-robotter i fremtiden, siger salgsdirektør Mikkel Bjerregaard.

Robotten er en del af et automationsanlæg, som Gibotech har designet til den midtfynske virksomhed Stål og Plast. Kuka-robotten står nu monteret i et stort bur midt i den ene af de to store haller - midlertidigt. For når robotanlægget er sat op og testet, så bliver det pillet ned og flyttet til Ringe, hvor det bygges op igen hos kunden.

Robotten er en Kuka Titan KR L750, og med en radius på 3,6 meter er det den største robot, Gibotech har brugt til en af virksomhedens automationsløsninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098