23948sdkhjf

Technicon skal levere robotter til Syddansk Universitet

SDU har stort fokus på Industri 4.0 med den såkaldte I4.0-indsats. Den er funderet på en massiv indsats vedrørende robotter og produktionsteknologi i øvrigt.

Universitetets robotklynge har gennem tiderne skabt mere end 100 danske robotvirksomheder, og universitetets høje ambitioner og mange aktiviteter har i årevis haft en positiv effekt på det omkringliggende erhvervsliv.

 Men universitetets ambitioner stopper ikke her. Tværtimod har universitetets visioner om fortsat at bidrage aktivt til løsning af store samfundsudfordringer. Det handler om at accelerere udbredelsen af Industri 4.0 til etablerede produktionsvirksomheder. Til dét formål har SDU for nyligt afsat en større bevilling.

Midlerne skal blandt andet gå til en yderligere styrkelse af forskeres, studerendes og virksomheders indsigt i og anvendelse af fremtidens fleksible produktion. En del af finansieringen anvendes til indkøb af foreløbigt otte af den danske robotvirksomhed Technicons Flex Celler.

Flex Celle er en relativt nyudviklet Industri 4.0-platform fra den unge robotvirksomhed Technicon, der i maj blev kåret til Nordjyllands mest innovative virksomhed.

Flex Celle er et skalérbart modulbord. Den enkelte Flex Celle bygger på åbne kommunikationsstandarder og giver brugeren adgang til de seneste industrirobotapplikationer. Flex Celle rummer plads til en eller flere kollaborative robotter og procesværktøjer - uanset robotfabrikat.

Programleder Martin Heide Jørgensen ser store perspektiver i det nye samarbejde mellem SDU I4.0 lab og Technicon.

- Technicons Flex Celle er en nytænkende måde at sikre hurtig omstilling og fleksibel skalering. Det er vejen til realiseringen af pop-up-fabrikker, og vi er overbeviste om, at investeringen i Flex Celler skaber helt nye muligheder for studerende, virksomheder og samfundet. Det giver et helt nyt afsæt for at geare op produktionsteknologisk, siger Martin Heide Jørgensen.

Det er målsætningen, at Flex Cellerne for alvor kommer i brug til oktober.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094