23948sdkhjf

Messe kigger ind i fremtidens industri

Automatik 2018 i Brøndby Hallen tager som del af konferenceprogrammet fat i det, der kommer efter Industri 4.0

Når dørene åbner til messen Automatik i Brøndby Hallen den 11.-13. september, så bliver Industri 4.0 og dataopsamling med stor sandsynlighed et ord, der går igen på gangene.

Og mens mange virksomheder blot er ved at tage de første skridt ind i digitaliseret produktion og udnyttelse af data, så er der også mulighed for at kigge frem i tiden.

For som en del af konferenceprogrammet på Automatik bliver spørgsmålet stillet: Er du klar til skridtet efter Industri 4.0? Spørgsmålet bliver stillet den 13. september i konferencelokalet.

Baggrunden er, at nye fabriksformer skyder frem, digital fremstilling springer led i værdikæden over, startups rykker hurtigt også indenfor elektronik, hardware, robotics og fremstilling, og der er pludselig ikke længere så langt mellem BTB og BTC, som har været.

Det er Innovation Labs eksperter, inklusiv administrerende direktør og medstifter Mads Thimmer, der tegner billedet af de tre vigtige spor i en digitalt fremstillingsfremtid: Teknologi, Forretning og Organisation.

Under oplægget peges blandt andet på, at Amazon står på spring i Danmark og alle, der tænker traditionelt industrielt bør tage tankerne med til et tjek for, om de er klar på den udvikling, der hedder mere Digital 1.0 end bare industri 5.0.

Kunstig intelligens
Torsdag er der også mulighed for at få et skud kunstig intelligens, som buldrer derudad som teknologi og anvendes i flere og flere centrale processer. I fremstillingsindustrien bruges den kunstige intelligens til alt fra opgaver som kvalitetssikring til produktionsplanlægning.

I oplægget på messen vil Michael Sass Hansen fra Brainsquad fortælle om mulighederne med teknologien samt præsentere konkrete cases fra den virkelige verden, hvor teknologien er blevet brugt med stor succes.

Arrangørerne lægger desuden op til et spændende og inddragende oplæg, der vil give stof til eftertanke for både nye såvel som erfarne inden for feltet.

- I takt med at stadigt flere virksomheder for øjnene op for værdien i at opsamle data fra produktionen, vokser grundlaget for at kunne tage nye, innovative algoritmer i brug inden for kunstig intelligens til at tage mere kvalificerede beslutninger i fremstillingsprocesserne.Dermed kan der drives en mere effektiv produktion som samtidig kan være mere omstillingsdygtig i forhold til varierende krav fra kunder og leverandører, lyder det i oplægget til konferencen.

Artiklen er en del af temaet Automatik 2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078