23948sdkhjf

Specialdesignet antimagnetisk stol og seng til ny hjernescanner

I samarbejde med Grouleff DK har DIS udviklet en stol og en seng med finmekaniske løsninger i antimagnetiske materialer

Igennem årene har produktionsvirksomheden Grouleff DK udviklet et bredt udvalg af produkter til medicoindustrien, men det er første gang, de har fremstillet en stol og en seng til en MEG-scanner.

I en MEG-scanner udføres der præcise målinger af hjernesvingninger, og ved den mindste forstyrrelse af scanningen forringes billederne, hvilket kan have fatale konsekvenser for patienten.

Grouleff DK fik derfor en bestilling, hvor der skulle specialdesignes en stol og en seng i antimagnetiske materialer med finmekaniske løsninger konstrueret til lige præcis at passe til kundens MEG-scanner. Grouleff DK manglede i forbindelse med opgaven eksterne ressourcer, hvorfor ingeniør- og udviklingsvirksomheden DIS blev kontaktet for at hjælpe med opgaven.

I samarbejde med Grouleff DK udviklede og konstruerede DIS den første prototype af henholdsvis sengen og stolen og var ligeledes behjælpelig med projektledelse, statiske og hydrauliske beregninger, indkøb af specialdesignede dele samt test af produkterne.

- Det var en meget krævende kravsspecifikation, vi havde fået af vores engelske kunde. Der har været rigtig mange tekniske udfordringer, hvor vi har arbejdet med alternative løsninger. Der skulle udvikles en stol og en seng med mulighed for at finjustere patienten ned til nærmeste millimeter, så personen får den korrekte position i hjernescanneren. Samtidig skulle udstyret konstrueres i 100 procent antimagnetiske materialer og uden elektroniske dele for ikke at forstyrre scanningen, siger Jørgen Grouleff, direktør hos Grouleff DK.

Specialdesignede antimagnetiske løsninger
Med nyudviklede finmekaniske løsninger løftes og sænkes patienten ved hjælp af hydraulik, der styres af en fodpumpe. Stolen har flere justeringsmuligheder, hvor finjusteringen sker ved hjælp af kegleformede tandhjul og håndhjul.

Ved sengen er der en sikkerhedsmekanisme i form af et aktivt dockingsystem, der sikrer placeringen af patienten i forhold til scanneren, samt et bremsesystem der låser alle fire hjul ved aktivering af ét af hjulene. For at undgå magnetiske materialer er der blandt andet brugt Etronax, aluminium og syrefast rustfri stål.

Efter at første og anden prototype på stolen og sengen med succes er blevet gennemtestet, er Grouleff DK ved at være klar til at sætte de to nye produkter i produktion.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109