23948sdkhjf

Vil have flere industriteknikere i Roskilde

Roskilde Tekniske Skole inviterer lokale virksomheder til at samarbejde om at uddanne flere industriteknikere

Tirsdag den 21. august kl. 14.30 danner Roskilde Tekniske skole rammen om et opstartsmøde, der skal være startskuddet til et lokalt supportteam for uddannelsen til Industritekniker.

Det lokale supportteam skal sammen med foreningen industritekniker.nu, være med til at etablere et samarbejde med Roskilde Tekniske Skole, grund-/og ungdomsuddannelserne, industrien og kommunerne på Sjælland om at udbrede kendskabet til uddannelsen til industritekniker.

Der har allerede vist sig at være interesse og opbakning til mødet, og virksomheder som Ingemann, RM Fintech, Poul Johansen Maskiner, J.E. Pedersen Maskinfabrik og Tryl Værktøj har allerede meldt deres ankomst.

Støtte fra Nordea-fonden
Foreningen industritekniker.nu blev etableret af Henning Dam i 2016. Foreningens hovedformål er at øge optaget af elever og udbrede kendskabet til uddannelsen som Industritekniker. Foreningen består i dag af over 100 betalende medlemsvirksomheder indenfor industrien i Danmark. Der er allerede etableret otte supportteams, og flere er på vej, heriblandt Supportteam Roskilde.

I den tid industritekniker.nu har arbejdet med at udbrede kendskabet til uddannelsen som industritekniker, er optaget af elever steget fra cirka 280 til 400 elever, og ambitionen er at øge antallet til mere end 600 elever.

Projektet indebærer flere forskellige tiltag, både lokalt og nationalt. Udover de lokale supportteams er der planer om at lave biografspot, outdoor reklamer, øget messedeltagelse og skolearrangementer. Derudover er industritekniker.nu ved at etablere et ambassadørkorps bestående af unge mennesker, der er i gang med uddannelsen eller har færdiggjort den for nylig. Deres opgave bliver at være rollemodeller for uddannelsen og deltage på messer og arrangementer på grund-/ og efterskoler. Samtidig skal de være aktive på de sociale medier for at udbrede kendskabet til uddannelsen, og ikke mindst vise hvordan en hverdag ser ud som industritekniker.

Disse tiltag blev muliggjort inden sommerferien, hvor Nordea-fonden tildelte industritekniker.nu 2 mio. kr. til at fuldføre projektet. Derudover ansøges der om støtte fra lokale fonde til at udbrede kendskabet til industritekniker-uddannelsen endnu mere i lokalområderne.

Mødet afholdes tirsdag den 21. august kl. 14.30 på Roskilde Tekniske Skole, og alle virksomheder er velkomne til at deltage. Tilmelding skal ske til hd@industritekniker.nu.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11