De er næppe enæggede, de tvillinger som DTU Vindenergi sammen med fabrikanter og underleverandører fra vindenergisektoren har modtaget 44 mio. kr. i offentlig støtte til at udvikle.

For den ene tvilling er en fysisk vindmøllevinge, og den anden er en såkaldt "digital tvilling", der består af informationer om alle aspekter af genstandens design, produktion og anvendelse.

De digitale tvillinger skal anvendes til at følge tilstanden af de fysiske vinger over tid og til at forudsige begyndende problemer og fejludviklinger på vingerne. Målet er at kunne foretage forebyggende vedligehold på baggrund af den viden, den digitale tvilling skaber.

Længere levetid
I sidste ende vil det resultere i længere levetid for vindmøllevinger og en reduktion af vindmøllernes nedetid.

- Driveren i vindenergimarkedet har været og er stadig reduktion af prisen på energi. Det har ført til udvikling af stadig større møller - og til øget fokus på teknikker, der blandt andet kan bidrage til reduktion af drift- og vedligeholdelsesomkostninger. Digitalisering af vindmøllevinger skaber nye muligheder for effektivisering og forbedring gennem hele vingens livscyklus. Digitale tvillinger vil give væsentlig bedre muligheder for at monitorere og styre smarte vindmøllevinger under både fremstilling og drift, siger projektlederen Kim Branner fra DTU Vindenergi.

Han peger på, at Danmark står midt i et større skifte i måden, produkter fremstilles og anvendes på.

Stort set enhver genstand forventes fremover at blive forsynet med et nyt lag af information - en såkaldt "digital tvilling" - der består af informationer om alle aspekter af genstandens design, produktion og anvendelse.

De digitale tvillinger forventes at medføre en reduceret fejlrate på mindst 10 procent, oplyser projektgruppen bag de digitale tvillinger.