23948sdkhjf

AVN Gruppen fylder 85 år

AVN Gruppen har her i august fejret 85 års fødselsdag

Virksomheden blev grundlagt i 1933 af Alfred V. Nielsen, og i dag er det tredje generation i skikkelse af Ole Krabbe, der står i spidsen for virksomheden.  

I dag beskæftiger AVN Gruppen cirka 130 medarbejdere, hvoraf flere har fejret 25 års jubilæum.

AVN Gruppen består af firmaerne AVN Teknik, AVN Pladeteknik, AVN Hydraulik, AVN Hydropower og BB Hydraulik Service, som har værksteder og kontorer flere steder i Danmark med hoveddomicil i Brøndby.

AVN Gruppen beskæftiger sig med salg, rådgivning og service af hydraulik, pladebearbejdningsmaskiner, slibe- og spåntagende værktøj, automation og montage. 

- Vi har formået at styrke AVN Gruppen og vores forretning ved kontinuerligt at følge med tiden og opkøbe virksomheder, som har kunnet tilføre kunderne værdi, siger koncerndirektør Ole Krabbe.  

- Medarbejdernes passion for det tekniske og det at formidle viden til kunderne, som kan effektivisere processer eller produktionen, er vores drivkraft. Det skinner markant igennem i den måde, hvorpå vi agerer hos kunderne. Den passion og ihærdighed kan kunderne mærke, fortsætter han.

- Jeg er overbevist om, at AVN Gruppen, med medarbejdernes indstilling og holdning, vil være her mange år endnu, slutter Ole Krabbe.   

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109