23948sdkhjf

Gigant-maskine er et hit

Skive Smede & Maskinteknik har succes med nyinstalleret EMCO-fræser, der kan håndtere emner på over tre meter og fem ton

Sidste år investerede Skive Smede & Maskinteknik i et Emco MMV 3200 fræsemaskine til tre- og fem-akset bearbejdning af rigtig store emner. Faktisk kan der fræses emner på op til 5 tons med en længde på op til 3.200 millimeter i maskinen, der netop blev købt for at håndtere de store emner "in house".

Det fortæller direktør for Skive Smede & Maskinteknik, Erik Jakobsen.

- Vi var blevet trætte af at sende emner ud af huset, og det var store emner, derfor besluttede vi at købe sådan en stor maskine som denne her, siger Erik Jakobsen, der er godt tilfreds med investeringen, der løber op i flere millioner kroner.

- Den maskine, vi skulle se, stod i Østrig, og det har alt i alt været en lang proces at løbe det her i gang. Det har krævet nogle gode tyskegenskaber fra vores side, men det er landet fornuftigt, og vi er godt tilfredse, siger Erik Jakobsen.

Producerer maskinstel
Det er specielt emner til maskinstativer, der kører på Emco-maskinen, og blandt kunderne er naboen Kilde Automation og B.V. Teknik i Holstebro. Derudover er maskinen med til at producere emner til hjælpemaskiner til vindmølleindustrien.

- Maskinen kører i et skift, og der var det, vi havde beregnet, og den er allerede fint belagt. Men vi kan sagtens tage mere ind, siger Erik Jakobsen, som opfordrer interesserede til at henvende sig.

- Vi er online med alle kunder, vi har alt det nødvendige software, og vi kan hurtigt komme i gang med eksterne opgaver, siger direktøren.

Kører ubemandet
Selvom den nye Emco-fræser kun kører i et enkelt skift, så får den på specielle opgaver lov til at arbejde, når de syv ansatte er gået hjem.

- Vi har fræset mange emner til støbeforme i hårdt kunststof, som bruges til hurtige gadebiler, hvor det kan tage 10 timer at lave en sletfræsning. På de emner arbejder vi ubemandet om aftenen, for når det er et blødt materiale, er vi ikke så bange for konsekvenserne, hvis der sker noget utilsigtet under bearbejdningen. Men der har nu ingen problemer været, siger Erik Jacobsen, som ellers helst vil have mennesker til stede, når der fræses i stål på det nye udstyr.

- Mange af de stålemner, vi kører på maskinen, er ret dyre. De koster måske 10.000 kr. for selve pladen, men så koster den 40.000 kr., når den er færdig, så der skal helst ikke gå alt for meget galt, siger Erik Jakobsen.

For at håndtere de forskellige materialetyper på den nye Emco-fræser har Skive Smede & Maskinteknik installeret to forskellige udsugningssystemer på fræseren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094