23948sdkhjf

Festo hopper op i skyen

Ny IOT-gateway fra Festo gør det nemt at samle produktionsdata i skyen

Alle taler om Industri 4.0, men de færreste er i gang med at udnytte de nye teknologier.

Det er baggrunden for, at Festo har udviklet produktet CPX-IOT-gateway, der fører informationer fra Festos enheder op i skyen.

Det gælder både pneumatiske og elektriske enheder. Skyen bygger på en Microsoft-løsning.

- Det her er en nem måde at opsamle data på, og mange synes, det er enkelt at komme i gang på denne her måde, siger Festos produktchef Claus K. Holm, som viser løsningen frem.

Det visuelle foregår på en tablet eller mobiltelefon, hvor man via gateway og sky får grafisk overblik over status på strøm, luft, ventilskift og bevægelser.

Både til store og små
I alt 30 enheder kan tilkobles på den nye gateway, og overblikket i skyen giver mulighed for at installere både energisparefunktioner, alarmer og ikke mindst giver det et grafisk overblik over behov for vedligehold.

- Både større og mindre industrivirksomheder kan bruge det her system, der også giver mulighed for at eksportere videre til andre cloud-løsninger, hvis der skal indsamles big data, siger Claus K. Holm.

Den nye IOT-gateway fra Festo frigives på SPS-messen i november, og den kommer til salg i Danmark i første kvartal næste år.

Artiklen er en del af temaet Automatik 2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109