23948sdkhjf

- Jeg kan bare godt li’ det her fag

- Jeg kan rigtigt godt lide det her fag. Der er sindssygt mange muligheder i det. Man kan arbejde med automatisering af produktion og med udvikling. Der er også vildt meget at lære om robotter.

Sådan siger 20-årige Oscar Stubberup, som er industritekniker-lærling hos Silkeborg Spåntagning. 

Han var en af de unge, som optrådte på Nordiske Mediers uddannelses-event i Århus for et par uger siden.

Han kommer selv fra Århus og tager uddannelsen på Aarhus Tech, og er to-et-halvt år henne i uddannelsen.

- Det med robotterne er et ekstra lag, som man kan få ovenpå. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde videre med automation. Der er også meget at gøre inden for tegning og opsætning af maskiner. Så synes jeg også, der er nogle muligheder for at udvikle sig. For eksempel kan man blive driftsleder eller planlægger eller komme til at arbejde med kvalitetskontrol, siger han.

Det ligger ham ikke fjernt at videreuddanne sig på et tidspunkt.

Industrien er langt fra unge
På uddannelsesdagen talte han med flere unge.

- De har spurgt efter, hvordan faget fungerer, hvordan uddannelsen hænger sammen, og hvad der skal til for at blive industritekniker. For mange unge er det der foregår i industrien meget langt væk i nogle grå, lukkede bygninger i et industrikvarter, siger Oscar Stubberup.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062