23948sdkhjf

Lille smedevirksomhed har stor succes med brug af robotter

HF Smede- & Maskinværksted A/S i Skive har fået en ny medarbejder
– en svejserobot med en 12 meter lang kørebane

Syv ansatte & to robotter – sådan lyder status efter den nye svejserobot er flyttet ind hos HF Smede- & Maskinværksted A/S.  

Uanset hvad vi mener om egne evner, så skal vi stå rigtig tidligt op for at kunne følge med vores nye robot-kollega”, siger smedemester Jakob Futterup med et smil på læben og fortsætter:

Faktisk har vi investeret i robotten for netop at undgå at arbejde i døgndrift til en ringe betaling i et konkurrencepræget marked. Eller sagt på en anden måde: Hvis vi skal bevare danske og især mindre arbejdspladser som vores med blot syv medarbejdere, skal vi have mod og mandshjerte til at investere i moderne teknologi. Med robotten er vi konkurrencedygtige i forhold til udenlandske udbydere på både kvalitet og pris, når vi taler om serier af en vis størrelse.

Robotten styrker konkurrencekraften og eksporten

HF Smede- & Maskinværksted er en familieejet virksomhed, der blev grundlagt af Henning Futterup i 1981. I dag ejes virksomheden af næste generation med Jakob Futterup i spidsen, der driver virksomheden i tæt samarbejde med sin yngre bror Lars.

Allerede ca. 20 år tilbage fik firmaet sin første robot, og siden da er udviklingen accelereret voldsomt i den lille smedevirksomhed, der nu også eksporterer deres produkter til flere lande bl.a. ved hjælp af en webshop. Den nye svejserobot, der er leveret af DanRobotics, skal klare de mere krævende svejseopgaver og sikre virksomhedens konkurrencekraft:  

Vi producerer et patenteret og designbeskyttet stativ til transport af glas. Stativet kan både stables og foldes sammen, hvilket gør det attraktivt for vinduesfabrikker. Ud over kunder overalt i Europa har vi kunder så langt væk som Indien og Chile. Det er til fremstilling af produkter som disse, at vi har investeret i robotten. Den er tre gange hurtigere end vores mest erfarne smede og oplagt til serieproduktion af de relativt krævende stativer, forklarer Jakob Futterup.

Svejserobotten har to stationer, således lysbuetiden udnyttes bedst muligt. Nye emner kan klargøres, mens robotten arbejder på den anden side.

Programmeres på kontoret

Den nye robot programmeres primært ved computeren i programmet RobotStudio, samtidigt med at den producerer. Det sparer tid og øger produktiviteten betydeligt. I programmet kan man se en virtuel udgave af robotcellen, og kan bl.a. simulere cyklustiden for at beregne kostprisen på emnerne.

Lars Futterup, der står for programmeringen af robotten, er glad for muligheden med offline programmering:

- Programmeringen er meget intuitiv, og det er en enorm fordel, at man i RobotStudio kan se, om robotten kan nå ud i alle hjørner og udføre opgaven som tænkt.

FAKTA: HF SMEDE- & MASKINVÆRKSTED A/S

  • Grundlagt i 1981 af Henning Futterup
  • I 1984 købte firmaet rettighederne til B&V Murstens- og Blokstensklippere
  • Udvidet sortimentet med glasstativer (til vinduesfabrikker m.m.)
  • Ejer patentet af tagbagagebærer ”Multiholder” siden 2005

Læs mere om HF Smede- & Maskinværksted A/S her

Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079