23948sdkhjf

Edge Technology så en god dansk mulighed

Svenske Edge Technology ser frem til samarbejdet med specialisterne fra det nu lukkede DeltaCAM

Med mere end 700 kunder i Sverige er Edge Technology en stærk etableret virksomhed med fokus på industrien via CAM-software og DNC, samt forhandler af lagerløsningen Supply Point.

Nu indleder den svenske virksomhed samarbejdet med Søren Friis, som var direktør i det nu lukkede DeltaCam.

Læs også: Avanceret software klar til spåntagende industri

- Vores fokus har altid været det at optimere og udfordre vores kunder. Vi ser en øget efterspørgsel efter mere avanceret software end det, vi indtil nu har kunnet udbyde. Og da vi blev bekendt med, at Søren Friis gerne ville gå nye veje, var det en nem beslutning. Den viden, der kommer via Søren inden for den avancerede spåntagning, er uvurderlig, og giver os det springbræt, som vi har behov for i sådan et projekt. Vi ser frem til et rigtigt godt samarbejde mellem os og de danske virksomheder, siger Anders Brunström, der sammen med de to andre stiftere til daglig leder virksomheden med 18 medarbejder.

Farvel til kunder
Søren Friis er yderst tilfreds med den nye svenske forbindelse, selvom det også betyder et farvel til kunderne i det nu lukkede DeltaCam.

- Vi er naturligvis utrolig kede af at skulle sige farvel til vores tidligere kunder, men er sikre på vi nu med en softwareleverandør, der udelukkende har fokus på fremstillingsindustrien, kommer med en attraktiv løsning med et hav af nye muligheder for alle danske fremstillingsvirksomheder, siger Søren Friis, der med over 20 års erfaring inden for spåntagning har været med til mange skift i trends og set, hvordan software udvikler sig.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.375