23948sdkhjf

Arbejdstilsynet advarer mod krom 6

Korrekt beskyttelse og udluftning er afgørende i arbejdet med det farlige stof, som frigives ved svejs og slib i rustfri stål

Arbejdstilsynet har netop udsendt opdaterede retningslinjer for alt arbejde, hvor der frigives det sundhedsskadelige stof Krom 6.

Den opdaterede advarsel kommer på ordre fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, som reagerer på, at der tidligere i år er skabt tvivl om grænseværdier for det farlige stof i den luft, som ansatte i industrien indånder.

Den tvivl er endt med en redegørelse til folketinget, og Arbejdstilsynet samt NFA (Det Nationale Center for Arbejdsmiljø) er nu sat på en tvungen opgave med at finde frem til, om de danske grænseværdier skal ændres og skærpes.

I samme åndedrag kommer den aktuelle kampagne om krom 6 og de opdaterede retningslinjer fra Arbejdstilsynet.

Her fremgår det, at indånding af krom 6 kan give skader på luftvejene og føre til lungekræft.

"Men hvis I er korrekt beskyttet, er der ingen øget sundhedsrisiko ved at arbejde med krom 6," lyder det i kampagnen fra Arbejdstilsynet.

Frigives ved svejs og slib
I industrien kan man blive udsat for krom 6, når man svejser, sliber eller laver andre former for "varmt arbejde" på rustfri stål og andre metaller, der indeholder krom 6.

Det skyldes, at krom 6 tilsættes legeret stål for at øge hærdbarhed og korrosionsbestandighed. Stoffet bruges ligeledes til hårdforkromning ved nedfældning på overfladen som en fast struktur i form af en metalbelægning.

"Indånding af chrom 6 kan føre til løbende næse, hoste, kløe, astma og andre allergiske reaktioner. Lang tids udsættelse for chrom 6 kan føre til lungekræft", lyder det fra Arbejdstilsynet.

Grænseværdi - som altså lige nu er under revision - for krom 6 er aktuelt er 0,005 mg/m3 ved daglig udsættelse for stoffet i 40 år.

Arbejdsgiver-ansvaret
Arbejdstilsynet påpeger, at arbejdsgiveren med udsugning, korrekte arbejdsmetoder, oplæring og de korrekte værnemidler har pligt til at sikre, at medarbejderne bliver påvirket så lidt, som det er teknisk muligt - uanset grænseværdien. Arbejdsgiveren skal også oplyse om de farer, der er forbundet med arbejdet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094