23948sdkhjf

Midtjysk gørtler laver messing-springvand til københavnsk prestigeprojekt

Carlsberg Byen får et ganske særligt præg fra det jyske. Gjern-virksomheden Den Jyske Gørtler har nemlig fået opgaven med at lave et stort springvand udført i messing til byrummet i den københavnske bydel. Det skriver Midtjyllands Avis.

- Der har været flere udfordringer med det her springvand. Den første var at finde materialer. Springvandet skal ende med at være 2,5 meter i diameter, men i hele Europa var det næsten umuligt at opdrive de to store messingplader, jeg skal bruge. Da jeg så endelig fandt dem hos en leverandør i Tyskland, blev prisen skruet meget op. Men det var der jo ikke noget at gøre ved, siger indehaver Frank Thuesen til Midtjyllands Avis.

Selve valsningen af den store messingplade har han haft en underleverandør til at udføre, men resten af metalkonstruktionen laver han selv. Heriblandt er også et stålstativ, som springvandet skal monteres på.

Montagen i Carlsberg Byen forventes at være klar inden jul. Herefter følger en del finish-arbejde, inden der kommer vand i til foråret.

Originalartikel: https://www.mja.dk/artikel/nye-store-opgaver-til-silkeborgs-landskendte-grtler

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093