23948sdkhjf

HRS jagter nye kunder i fødevarebranchen

Sjællandsk maskinfabrik vil bruge sine rustfri kompetencer og erfaring fra medicoindustrien i andre brancher

HRS er en smedevirksomhed med mange kasketter. På FoodTech-messen var det innovation og rustfrit stålafdelingen, der viste kompetencerne frem. Virksomheden har nemlig godt fat i medicinalindustrien, og de kompetencer vil HRS gerne bruge til nye kunder blandt fødevareproducenterne.

Smede-koncernen har faciliteter fire steder på Sjælland; i Kalundborg, Rødovre, Slagelse og Korsør. Hver fabrik har sin egen force.

- I Kalundborg laver vi rustfrit stål, sort stål og innovation. Vi er ordreproducerende, men laver ikke så meget til fødevareindustrien. Det vil vi rigtig gerne, siger Jørgen Larsen, afdelingsansvarlig koordinator for innovation, HRS.

- Vi laver rigtig meget til medicinalindustrien. Det er cirka de samme krav. Vi kender blandt andet til septisk design, septisk produktion og fuldsvejsninger.

Kalundborg-afdelingen, der har omkring 35 medarbejdere, har taget 3D-print til sig. Teknologien bliver brugt til at udvikle 0-serier og prototyper, så nye emner hurtigt kan udvikles og derefter produceres.

- Kunden kommer med en specifik opgave, som ikke er en standardvare. Vi sætter os ned med et blankt stykke papir, og måske bliver der afsat en sum penge til et forprojekt, fortæller Jørgen Larsen.

- Når vi har tegnet og konstrueret, og kunden synes, at det ser fint ud, kan kunden få en pris på det, vi har udviklet, og emner kan blive prissat i forhold til den mængde, som kunden skal bruge. Det kan være 1, 8 eller 100 emner.

HRS blev grundlagt i 1980 og fungerer som en paraplyorganisation for en række selvstændige afdelinger, der samlet har 95 medarbejdere.

Artiklen er en del af temaet Foodtech.

Læs mere om: HRS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11