23948sdkhjf

Udenlandsk produktion er fejet af bordet flere gange

Mens mange vindmølleleverandører har kastet sig ud i et globalt produktions-setup, har tårnproducenten Welcon valgt at fortsætte med én dansk fabrik.

Herfra producerer man offshore-tårne til vindmølleparker på nærmarkederne i Nordeuropa.

- Vi har overvejet udenlandsk produktion mange gange, men det har altid endt med, at vi ikke har gjort det. For hvor skal man fokusere? Og kan man blive ved med at holde en produktion som vores i Danmark? Det er svært at svare på. Hvis man siger ja, bliver man eventuelt betragtet som naiv, siger Jens Risvig Pedersen, administrerende direktør og medejer, Welcon.

- På den anden side har vi sagt det i mange år, og jeg hænger stadigvæk fast på, at det skal kunne lade sig gøre at have en produktion som vores i Danmark - hvis man gør det rigtigt. Velvidende at vores eksistensomkostninger og lønninger her er højere end i Tyskland eller Spanien og i særdeleshed lande længere væk. Men vi har mange andre fordele af vores placering i Danmark.

Mangler kun én ting
Direktøren peger på, at Welcon laver store konstruktioner, som er dyre at fragte. Situationen ville være anderledes, hvis virksomhedens emner kunne fragtes i en 40 fods container.

- Så havde vi ikke en chance. Men trods alt vejer tårnsektioner et par hundrede ton, og de skal ombord på skibe for at fragtes, uddyber Jens Risvig Pedersen.

Han peger også på en god vindmølle-korridor fra Give-fabrikken og til Esbjerg. Og så længe Welcon kan få tårnsektionerne til Esbjerg på den måde, som man kan i dag, har man en god placering.

- Vi er glade for vores placering og vores folk, som har en god arbejdsmentalitet. Men vi ville da selvfølgelig gerne have haft en havn lige her for enden af vejen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078