23948sdkhjf

Sprøjterobot er prøveklud

Odense Marcipan har sat den første kolloborative robot ind i produktionen

En fondantsprøjtende robotarm fra Universal Robots udgør i disse uger Odense Marcipans første rigtige favntag med robotteknologi.

Den verdenskendte lille danske robot rykkede kort før efterårsferien ind hos Bæchs Conditori, som er ejet af Odense Marcipan. Her skal robotten prøve kræfter med forskellige sprøjteopgaver – det kunne være sprøjtning af kransekagemasse, dekoration af cheesecakes eller chokoladeglasur på toscakager.

Alt sammen ensidigt gentagne opgaver, som hidtil er blevet varetaget af konditoriets medarbejdere.

- Vi har gennem et stykke tid kigget på, hvordan vi kunne bruge en UR-robot i vores produktion. Det er vi nu i gang med at teste for at blive klogere på den slags små robotter, lyder det Odense Marcipans tekniske direktør, Christian Ubbesen.

Behov for fleksibilitet
Deciderede industrirobotter har Odense Marcipan ikke nogen af endnu på fabrikken i Odense, men forventningen er, at erfaringerne med konditorrobotten i Hobro kan omsættes til praktiske applikationer på pakkelinjerne i Odense.

- Derfor har vi valgt at tage investeringen i Hobro. Tilbagebetalingstiden ser fornuftig ud, men vi har også valgt at købe den for at lære mere om minirobotter. De erfaringer vil vi gerne trække over til Odense, hvor der er behov for meget fleksibilitet på pakkelinjerne.

Nye muligheder
Netop den høje grad af fleksibilitet på den odenseanske marcipanfabrik – fabrikken håndterer op mod 700 varenumre – har indtil nu gjort automatisering af pakkeriet til en problematisk affære, men Christian Ubbesen håber og tror på, at den kollaborative robotteknologi, som Universal Robots er blevet bannerfører for, kan åbne nogle nye døre.

- Det er selve ilægningen af produkterne i kasserne, som vi gerne vil automatisere. Det har ikke været muligt med traditionelle industrirobotter, men med de nye teknologier kan det måske lade sig gøre. Men vi er stadig på de indledende stadier.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14