23948sdkhjf

Ny robotserie kan leveres til april

Automatiseringsspecialist Kuka har optimeret deres hidtil bedst sælgende robotserie KR Quantec, og den nye generation kan bestilles fra januar og fremefter med den indledende leveringsstart planlagt til april 2019.

Det oplyser Kuka i en pressemeddelelse.

Serien er blandt andet blevet optimeret, hvad angår ydeevne, omkostningseffektivitet og fleksibilitet og tilbyder stadig den største nyttelast- og rækkeviddeportefølje på markedet inden for kategorien for høje nyttelaster, lyder det fra Kuka.

Siden lanceringen på markedet i 2010 er der blevet leveret over 100.000 robotter i KR Quantec-serien, og robotterne er med deres nyttelast på mellem 120 og 300 kg designet til brug inden for næsten hvert eneste markedssegment, såsom bilindustrien, støberisektoren og det medicinske område, samt til bearbejdnings- og håndteringsopgaver, påpeger robotproducenten.

Kuka påpeger blandt andet, at nye bevægelsesmodes styrer robottens bevægelse dynamisk og udvider dens egenskaber, hvilket sikrer optimal proceskvalitet. De første bevægelsesmodes er planlagt at være tilgængelige i det andet halvår af 2019 og kan indlæses via robottens controller.

Artiklen er en del af temaet Metalindustrien automatiserer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109