23948sdkhjf

Løgstrup Steel spinder guld på datacentre

Den nordsjællandske virksomhed kom også ud af 2017/2018 med solidt overskud

Bundlinjen viste et overskud før skat på 18,0 mio. kr. hos Løgstrup Steel i 2017/2018, og dermed fastholdt Kvistgaard-virksomheden rekordoverskuddet fra året før. Det endda på trods af, at omsætningen tog et lille dyk på 2 pct.

- Resultatet er påvirket af investering i automatisering, og lige nu er vi faktisk ved at få leveret en helt ny produktionslinje, og vi fortsætter med at investere for at opretholde konkurrencedygtige priser, fortæller indehaver og administrerende direktør Per Løgstrup.

- Vores nye linje er en tyndplade Salvagnini-linje. Det er en ekstra linje, som allerede er installeret, og den bliver afleveret den 13. februar. Det er en udvidelse af produktionskapaciteten og en effektivisering, som også gør, at vi kan levere endnu hurtigere og forhåbentlig også kan imødekomme den stigende efterspørgsel, siger Per Løgstrup.

På trods af det lille fald i omsætningen melder han om stor aktivitet hos to af virksomhedens store kundegrupper; datacenterbranchen og marinebranchen.

- Nu ser vi frem til Hannover-messen, hvor vi har nogle nye produkter med; blandt andet noget datacenter-udstyr og nogle mindre tavlesystemer, siger Per Løgstrup.

Løgstrup Steel A/S
mio. kr. 2017/18 2016/17
Nettoomsætning 287,6 292,7
Resultat af primær drift 19,4 19,5
Resultat før skat 18,0 17,8
Årets resultat 14,3 14,3
Balancesum 281,4 267,4
Egenkapital 141,7 139,7
Antal ansatte 232 248
Regnskabsåret blev afsluttet 31. august 2018

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172