23948sdkhjf

Grundfos øver sig på opkøb i simulator

Den danske forfatter Peter Zink Secher har skrevet bogen The M&A Formula, hvor han gennem interviews og studier undersøger opkøb hos nogle af verdens førende virksomheder.

Gennem hans virksomhed Fixcorp og i samarbejde med Ed-tech platformen Actee har han koblet formlen på en ny onlinesimulator.

Grundfos er den førte virksomhed, der har valgt at implementere simulatoren.

- Simulatoren tydeliggør, at M&A er en multifunktionel disciplin. For at vinde spillet skal du involvere hele organisationen, herunder virksomhedsejere og koncernfunktioner som kommunikation, HR og IT- side om side med de mere traditionelle M&A-grupper som finance, legal og M&A. Det er tydeligt, at hver afdeling har sin egen rolle at spille i processen, og ingen bør overses, siger Andreas F. Brandt, group vice president hos Grundfos Holding, i en pressemeddelelse.

Hos Grundfos har muligheden for at gennemspille M&A-scenarier i Actees nye simulator givet værdifuldt indblik i, at M&A er langt mere end due diligence og corporate-procedurer. Ifølge Andreas F. Brandt, hjælper simulatoren blandt andet med at tydeliggøre betydningen af de menneskelige aspekter i M&A-processen.

- Gennem øvelserne får vores ledelsesteam en dybere forståelse for de mange faktorer, der har betydning for M&A-processen med særligt fokus på integrationen efter fusionen, forklarer han.

Hos Actee understreger administrerende direktør og ledelsesekspert Leif Sørensen, at målet med den nye simulator netop er det menneskelige aspekt. Og styrken i populært sagt at sætte strøm til opskrifterne i studiet The M&A Formula er, at simuleringen gør det muligt at træne opkøbsprocessen med organisationen i et realistisk miljø, inden for rammerne af en anerkendt teori.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126