23948sdkhjf

Danske maskinfabrikker hænger i bremsen

- I Danmark hænger vi i bremsen, og vi møder stadig mange, der ikke er helt klar over, hvor langt teknologien er i dag.

Sådan lyder det fra Mads Østergaard, når det handler om udbredelse af 3D-print i den danske metalindustri.

Han er faglig leder ved industriel 3D-print på Teknologisk Institut i Århus, hvor de ansatte har beskæftiget sig med 3D-print i metal i over 10 år og har landets bedst udbyggede maskinpark på området.

Marked for underleverandører
I dag fungerer Teknologisk Institut både som udviklingscenter på området for 3D-metalprint med tilskud fra flere fonde og som underleverandør med print til kunder som Haas-Meincke og Ortofon, og Mads Østergaard mærker en stigende interesse for området.

Det gælder ikke mindst fra industriens side, hvor flere af underleverandørerne i øjeblikket overvejer at investere i egen maskine.

- Der er en stor interesse for 3D-print fra industriens side, og vi oplever, at de spåntagende underleverandører kontakter os, fordi de ikke vil løbes over ende, når teknologien bliver mere udbredt. Men vi mangler stadig at se de første underleverandører, der selv køber maskinerne, siger Mads Østergaard, der vurderer, at markedet i Danmark rent faktisk er klar til 3D-print.

- Mange underleverandører går lige nu rundt og tænker "skal" eller "skal ikke", men når den første underleverandør tager investeringen og køber maskinen, så tror jeg, det begynder at rulle. Så vil de andre følge med, siger Mads Østergaard. Han mener, at der lige nu vil være plads til en håndfuld underleverandører med metalprintere i Danmark.

- Hvis der pludselig står maskiner i industrien, så vil designere og konstruktører udnytte muligheden, og så vil udviklingen begynde at gå stærkt, siger Mads Østergaard, som kalder det naturligt, at Danmark halter efter vores nabolande, når det handler om 3D-print i metal.

- I udlandet har underleverandørerne flere printere, men vi har jo i Danmark heller ikke den bilindustri og luftfartsindustri, der kan trække udviklingen, siger han.

Flere kunder på maskinen
I Danmark leder de metalbearbejdende virksomheder lige nu efter den gode business-case, før der investeres i en printer.

Og i Danmark vil den sunde business-case sandsynligvis indebære, at der skal flere kunder ind på de enkelte printere.

- Hvis du kan få bare fem kunder i stil med dem, vi har på Teknologisk Institut, så har du en god business-case, siger Mads Østergaard og opfordrer til, at man kontakter Teknologisk Institut, før man handler.

- Vi deler også viden ud, når det handler om maskinkøb. Der er forskel på, hvad maskinerne kan, og fra instituttets side havde vi emner ude til en lang række producenter, før vi selv valgte vores model.

Mads Østergaard vurderer, at det koster et sted mellem 7,5-10 mio. kr. i maskinkøb at købe en maskine, der er egnet til industriel produktion.

- Udfordringen ligger i overfladen, for i træk og brudstyrke er vi oppe på niveau med klassiske bearbejdning. Du begynder at designe nye emner, der er skabt til 3D-print og dermed også skabt til at blive overfladebehandlet med midler, som kan arbejde sammen med 3D-printet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266