23948sdkhjf

Kvik sensor måler lejets tilstand helt tæt

En ny, enkel leje-sensor fra ABB måler lejets tilstand og transmitterer data videre

Hvordan måler man effektivt lejernes tilstand i maskinerne?

ABB har lanceret en Smart Sensor, der er blot nogle få centimeter lang, og som kan skrues ind i smøringshullet i et leje. Der skal ikke gøres andet for at installere den, end at skrue den ind i smøringshullet til lejet.

- I kraft af at sensoren sidder i smøringshullet, er den meget tæt på lejet, siger Artur Rdzanek, global produktchef hos ABB.

Han har stået i spidsen for udviklingen af den nye sensor. Jern & Maskinindustrien mødte ham på årets Hannover Messe.

Når sensoren er skuet fast, opsamler den automatisk informationer om temperatur og vibrationer. Dataene kan transmitteres til ABB’s overvågningssoftware Ability, så man kan analysere data. Data kan også tilgås med en mobiltelefon, som befinder sig tæt på sensoren.

Sensoren kan give løbende alarmer, hvis temperaturen overstiger et givet niveau.

Den nye sensor til lejer kommer efter, at ABB i 2017 præsenterede en smart sensor til motorer og i 2018 præsenterede en tilsvarende sensor til pumper.

Udviklet gennem to år
- Vi har udviklet leje-sensoren gennem to år. Vi har spurgt kunderne, hvilken slags sensor, de gerne vil have, fortæller Artur Rdzanek.

Han har stået i spidsen for udviklingen af den nye sensor.

- Kunderne sagde, at sensoren skulle være nem at bruge, og at den skulle måle vibrationer og temperatur, og at den skulle kunne transmittere data, så de kan komme online. Det er det produkt, vi har udviklet. Så nu kan man købe en sensor til 250 euro. Der behøves ikke nogen gateway eller ledninger. Vores sensor kan selv sende data videre. Så hver gang man vil tilkoble et nyt leje, så er det bare at købe en Smart Sensor, siger han.

- I dag er det ret kompliceret at sætte sådan en tilstandsmåling op. Ud over en sensor kræver det et trådet eller trådløst netværk og noget speciel software, og det kan sagtens koste 1000 euro, siger Artur Rdzanek.

Han fortæller, at sensoren startede som et lille projekt, som efterhånden voksede.

- Nu laver vi et analysecenter for at udvikle tolkningen af de data, vi får fra sensorerne.

Artur Rdzanek er begejstret for det nye produkt.

Den ny sensor opfylder de høje krav til sikkerhed i IP66 og brandkrav i ATEX-direktivet.

Artiklen er en del af temaet Hannover Messe.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094