23948sdkhjf

I morgen skydes ny robotfestival i gang

Lørdag den 11. maj afholdes for første gang Danmarks nye Robotfestival. Den nye festival kan opleves i Universe Science Park, i Sønderjylland.

Den naturvidenskabelige oplevelsespark bliver derfor fyldt med robotter, og gæsterne kan deltage i ni forskellige workshops. Det bliver en robotdag for hele familien med avancerede aktiviteter, men også enkle aktiviteter alle kan være med til, oplyser arrangørerne.

Gæsterne kan overvære robotturneringer af forskellige art og møde et stort antal af udstillere, der er robotentusiaster på både et professionel plan og et hobbyplan.

Shape Robotics blandt udstillerne
Shape Robotics er en af de mange udstillere, der byder på en workshop og en konkurrence med deres sjove og skolevenlige ”Fable”-robot.

 - Vi glæder os helt vildt til Danmarks Robotfestival. En dag, hvor børn, unge og voksne roder med teknik og leger sig til ny viden. En festival, hvor vi designer, bygger og programmerer. Hos Shape Robotics er vi netop nu i gang med at mobilisere en mindre hær af Fable-robotter. Snart sætter vi kursen mod Danmarks Robotfestival. Lad os sammen gøre Universe Science Park på Als til Danmarks største legeplads og Danmarks bedste læreplads, siger Rikke Møgelvang, kommerciel direktør i Shape Robotics

Festivalen byder på forskellige opvisninger, præsentationer af droner med kunstig intelligens, en servicerobot, der kan kommunikere med sine omgivelser og et spil, der giver de mindste børn færdigheder i programmering.

Universe fejrer under festivalen sin egen ”Robert Robot” med fødselsdagssang, show og fødselsdagskage.

 - Vi samarbejder med mange store aktører inden for industrien, så vi kan lave de bedste events og workshops på festivalen. Vi ved, at man lærer bedst, hvis man har det sjovt – derfor håber vi på at kunne begejstre børn og unge, så de får fortrolighed med teknologien og robotterne, og på den måde har lyst til at beskæftige sig med det i fremtiden, siger Morten Lorenzen, event- og arrangementskoordinator i Universe.

Se mere om morgendagens festival her

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094