23948sdkhjf

Forskerpriser til 3D-print og cirkulær økonomi

Onsdag uddelte Otto Mønsteds Fond for første gang forskerprisen The Bright Idea, som uddeles til en studerende, som har en idé eller har udviklet en løsning med et stort potentiale.

Det skete på årsdagen hos MADE, Manufacturing Academy Denmark, i Industriens Hus.

I alt blev tre prisvindere tildelt henholdsvis 200.000 kr., 100.000 kr. og 50.000 kr.

Førsteprisen gik til Mingyi Xu, der er ph.d.-studerende på DTU for fremstilling af fødevareprotein fra kuldioxid, vand og elektricitet (eMeal).

- Juryen er især imponeret over projektets nye tilgang til fremstilling af protein til fødevareproduktion og ser et stort potentiale for teknologien, når den er fuldt udviklet, lød begrundelsen fra juryen.

Andenprisen gik til Markus Bockholt, ph.d., Michele Colli, ph.d., og Jesper Hemdrup Kristensen, postdoc, alle fra Aalborg Universitet for at udvikle en forståelse for genbrugsmønstre i industrielle organisationer, inspireret af modeller for rovdyr og byttedyr i naturen, så virksomheder i højere grad kan opnå en cirkulær produktion.

- Juryen har lagt særlig vægt på, at gruppen af forskere har anvendt og valideret deres metode og opnået betydelige resultater i en industriel kontekst, lød juryens begrundelse.

Sidst men ikke mindst gik tredjeprisen til Eythor Eiriksson, postdoc, David Bue Pedersen, seniorforsker, begge fra DTU og Jakob Wilm, adjunkt fra SDU for udvikling af en ny meget hurtig 3D-printteknologi, der er fri for trappetrins artefakter, og som reducerer printtiden fra dage til timer eller endog minutter.

- Juryen er meget imponeret over projektets disruptive potentiale og holdets iværksætter ambitioner, lød begrundelsen fra juryen.

Artiklen er en del af temaet Bæredygtig IDAG.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079