23948sdkhjf

Johan elsker CNC-maskiner

Johan Øllgaard elsker at tage ud og teste maskiner på virksomhederne og optimere processerne. Han er uddannet industritekniker og har lagt en ingeniør-uddannelse oven i

 - Jeg har altid været begejstret for bearbejdning og produktion. For nogle år siden kunne jeg ikke lide at blive kaldt nørd. Nu elsker jeg det. Det er fedt, de kalder mig for nørd. For mig betyder det en person, der har en passion for noget.

Sådan siger Johan Øllgaard, 28 år, ingeniør og vestjyde. Han er ansat hos DAMRC, Danish Advanced Manufacturing Research Center, i Herning.

Johan Øllgaard er kendt for at tage ud og teste værktøjer og CNC-maskiner hos DAMRC’s medlemsvirksomheder.

Han laver Taptests og andre tests for at optimere brugen af maskinerne. Gennemsnitligt resulterer hans og hans kollegers tests i 35 pct. produktivitets-forbedring.

Teknikeren er også kendt for at have lavet en række undersøgelser, der viser, at det korteste udhæng på værktøj ikke nødvendigvis er den bedste løsning.

Han og kollegerne på DAMRC har påvist, at man i nogle tilfælde godt kan opnå en større produktivitet i processen ved at trække værktøjet længere ud af holderen.

Teori og praksis
Johan blev færdig som ingeniør for godt to år siden, og siden har han arbejdet på DAMRC med at teste og optimere virksomheders CNC-fræsere og drejemaskiner.

Han er begejstret for sit job på DAMRC. Det er vekselvirkningen mellem blød teori og hård praktik, som han godt kan lide.

- Jeg så det stillingsopslag om en forsknings- og udviklingsingeniør hos DAMRC, og tænkte, at det lige var det, jeg gerne vil arbejde med.

Først industritekniker
Johan Øllgaard har uddannet sig i lige dele akademisk viden og praktisk viden om metalbearbejdning. Først tog han en HTX-studentereksamen, så blev han industritekniker, og til sidst tog han sin ingeniøruddannelse i Herning.

Teknikeren bruger både det praktiske og det teoretiske i jobbet på DAMRC.

Svendebrevet var afgørende for, at det var ham, der fik stillingen på DAMRC i starten af 2017. For det var en garanti for, at han kendte til den praktiske virkelighed i metalbearbejdende virksomheder.

Johan er glad for, at han først tog den håndværksmæssige uddannelse.

- Jeg har haft brug for en praktisk forståelse af bearbejdning først. Så gav det teoretiske på ingeniørstudiet også meget mere mening. Jeg kunne se en mening i de modeller, vi lærte om, siger han.

- Det var fantastisk at få lov dyrke nogle emner i et beskyttet miljø på universitetet og så bagefter komme ud i virksomhederne og prøve det af. Det havde jeg en kæmpe læring ved, siger han.

Nu giver han interessen for metalbearbejdning og optimering videre. Han underviser såvel industritekniker-lærlinge som ingeniørstuderende.

Skepsis mod svendebrev
Som én, der har en fod i begge lejre, både den praktiske og den teoretiske, har Johan Øllgaard erfaret, at der til tider er stor afstand mellem de to verdener.

På ingeniørhøjskolen mærkede han en skepsis over for dem, der "kun" kom med et svendebrev. Tilsvarende kan han mærke en skepsis ude i virksomhederne over for en akademisk ingeniør.

- Jeg kan mærke, at de lige skal se mig og mit Taptest-udstyr an. Når jeg så fortæller dem, at jeg har svendebrev som industritekniker, så går det meget bedre. Så taler vi lige over, griner han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11