23948sdkhjf

Minister fik klar besked om trusler

Manglende uddannelsestilbud truer danske teknologimuligheder, lød beskeden til Rasmus Jarlov (K), da han tirsdag besøgte 3D-specialisten Damvig.

Manglende uddannelsestilbud truer danske teknologimuligheder.

Det var den klare besked, som erhvervsminister Rasmus Jarlov fik med hjem, da han tirsdag før valgdagen besøgte Damvig A/S i Tåstrup, der er førende i 3D print

Fordi 3D print har et minimalt produktionsspild og betydeligt lavt energiforbrug, kan kloden spare mange af de ressourcer som konventionel produktion anvender, men det kræver at politikerne bakker op om tiltag der fremmer 3D prints udbredelse.

Men kompetencemæssigt står branchen uden formelle uddannelsestilbud, forklarede Susanne Damvig under ministerens besøg.

- Det er uholdbart at Danmark ikke har et kompetencemæssigt understøttende system. Skal vi herhjemme fremover have et konkurrencemæssigt forspring er det på sin plads med en mere fokuseret og systematiseret kompetencemæssig indsats på flere uddannelsestrin, siger Susanne Damvig.

Derfor håber Susanne Damvig at Rasmus Jarlovs besøg d. 4. juni vil bidrage til, at der fra folkevalgt side kommer øget opmærksomhed på nødvendigheden af opbygningen af et formelt uddannelsesforløb, så Danmark kan høste gevinsterne ved 3D print.

De smukke skåltaler

I en pressemeddelelse peger Damvig på, at det uden adgangen til uddannet arbejdskraft er det selvsagt vanskeligt at realisere et potentiale. Hvis danske virksomheder ikke har adgang til faguddannede eller specialistkompetencer bliver det ved smukke skåltaler og fine intentioner.

- Derfor er der brug for at man fra politisk side sætter handling bag ordene, hvis Danmark også fremover skal have en førerposition, mener ejer, stifter og direktør i Damvig, Susanne Damvig.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093