23948sdkhjf

De første millioner fundet til værftsmuseum

Velux Fonden har besluttet at donere 4 mio. kr. til et kommende værftsmuseum i Helsingør – museet arbejder under titlen; “Stemmer fra værftet” på at etablere et nyt museum, der skal formidle dansk værftshistorie. Det skriver Helsingør Dagblad.

De 4 mio. kr. er en del af en samlet uddeling på 14 mio. kr. til fire projekter spredt over hele landet, der skal styrke samarbejdet mellem danske museer og universiteter.

Hos Helsingør Kommune glæder centerchef Susanne Docherty sig over donationen.

– På den større klinge skal der bruges 50 mio. kr. til selve rammerne, og denne bevilling er virkelig en kickstart. Dette her er med til at give et stærkt lokalt perspektiv, som også bliver nationalt og internationalt. Det lever op til alt det, vi gerne vil, siger hun til Helsingør Dagblad.

Planen er at genskabe stemningen på et skibsværft i 1960’erne. Det skal ske i Helsingør Værft, hvor nogle af de gamle bygninger stadig står intakt.

Originalartikel: https://www.helsingordagblad.dk/2019/06/13/fire-mio-kr-til-nyt-vaerftsmuseum/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.471