23948sdkhjf

Danfoss bearbejder i my

Danfoss’ hydraulikblokke overholder en præcision på en tusindedel millimeter. Det kræver stor omhu

Danfoss’ hydraulik er kendt for høj driftssikkerhed, og det er ikke noget, der kommer ud af ingenting. På fabrik L2 i Nordborg bliver hydraulikblokke bearbejdet med ekstrem nøjagtighed.

De støbte blokke kommer fra en underleverandør. Så bliver de honet hos Danfoss. Det vil sige, at hullerne bliver slebet til indvendigt. Tilsvarende bliver de glidere, som styrer oliestrømmen i hydraulikblokken, slebet til.

- Vi bearbejder blokke og glidere ned til en tusindedel millimeter, fortæller Morten Knudsen, der er forretningschef for ventilproduktionen hos Danfoss Power Solutions.

- Der er ikke plads til nogen pakning imellem de to komponenter, så de skal bare passe ekstremt nøjagtigt, fortæller han.

En metalspån kan ødelægge alt
Før honing kommer blokkene ind i en eksplosions-afgratning. Den sørger for, at alle små grater forsvinder.

- Det er klart, at vi er ufatteligt opmærksomme på ikke at få grater i hydraulik, for en metalspån kan ødelægge et helt system, siger Morten Knudsen.

En glider har et gevind i hver ende. Tolerancerne er så små, at Danfoss bliver nødt til at sætte nogle midlertidige bolte i hver ende af gliderne, for ellers kan gliderens diameter ændre sig nogle få tusindedele millimeter under processen.

Effektiv fabrik
Samtidig med en meget høj præcision er der tale om en uhyre effektiv fabrik, som er ved at gennemgå en omfattende automatisering. Fabrikken, der omsætter for omkring 1 mia. kr. årligt, kan nøjes med 230 timelønnede medarbejdere, og Danfoss forventer en yderligere 30 pct. produktivitetsstigning i de kommende år. Væksten inden for området sørger for, at det ikke kommer til at resultere i nogen fyringer.

Automatiseringen gælder for eksempel test af de færdige hydraulikblokke. Før blev det varetaget af en medarbejder. Nu kører det helt automatisk uberørt af menneskehånd i en teststation, som tester to blokke ad gangen.

Artiklen er en del af temaet Dansk Verdensklasse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.134