23948sdkhjf

Hædret for salg af robotløsninger

Hans Følsgaard A/S vokser solidt på salget af Mitsubishi-produkter

Hans Følsgaard A/S har modtaget en pris fra Mitsubishi, som producerer industriprodukter og robotløsninger. Prisen blev uddelt for den største vækst i salget af Mitsubishi-løsninger. Følsgaard har præsteret en vækst på 30 pct. i Danmark.

Mitsubishi har i efterhånden nogle år været en vigtig del af Hans Følsgaards produktprogram, og de populære japanske industri- og robotløsninger, der i mange tilfælde bygger på brugen af åbne standarder, multiprotokoller og styring af flere robotter og funktioner fra samme controller, har på kort tid vundet stor udbredelse. Ikke bare i Danmark, men også på nordisk og baltisk plan, meddeler Hans Følsgaard A/S.

Lige før sommerferien havde Mitsubishi indkaldt til distributørmøde for alle de nordiske og baltiske distributører. Det var første gang, Mitsubishi afholdt et arrangement af den art, og det gav salgs- og produktansvarlige fra hele regionen en mulighed for at udveksle erfaringer, ideer og muligheder fra og om markedet med hinanden.

Under arrangementet blev prisen uddelt til Hans Følsgaard A/S for største vækst i salget fra regnskabsåret 2017/2018 til 2018/2019.

Alene inden for industrisegmentet beskæftiger Mitsubishi Electric 143.000 medarbejdere globalt.

- Med sit afsæt i åbne standarder og integration på tværs af fabrikater og funktioner bryder Mitsubishi med den måske lidt protektionistiske vanetænkning, som har præget isæt automations-, herunder robotmarkederne i Asien, Europa og USA, lyder det fra Hans Følsgaard.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.109