23948sdkhjf

Løb mod kræft med 3D-printede stafetter

For at illustrere 3D-prints muligheder og samtidig sætte fokus på behovet for at indsamle flere midler til kræftforskning, -forebyggelse og -rådgivning har Damvig 3D Printed Solutions netop udviklet og produceret 16 stafetter, der hver især kun vejer 62 gram.

Stafetterne, der blev brugt af 16 hold løbere fra Tåstrup og omegn i weekenden den 7.-8. september skal minde om formålet bag det verdensomspændende løb Stafet For Livet; vigtigheden i at indsamle midler til kampen mod kræft.

Damvig 3D Printed Solution er i forvejen kendt for fremstilling af additive manufacturing-løsninger til en bred vifte af virksomheder og brancher.

Processen med at udvikle, tilpasse og fremstille de 16 stafetter var kort. For at skabe opmærksomhed om løbets formål ønskede Damvig, at de 24 cm lange og 2,4 cm tykke stafetter samtidig blev fremstillet i et både let og stærkt materiale og fik en overflade, der illustrerer kræftmolekuler.

- Stafetterne illustrerer, hvad der er muligt med 3D print-teknologi: man kan hurtigt skabe helt unikke former og egenskaber. Det havde aldrig være muligt at fremstille de 16 stafetter via konventionel produktionsteknologi. Dels ville fremstillingstiden og etableringsomkostningerne være enorme. Dels ville man ikke kunne skabe det organiske udseende, vi ønskede at få frem, hvis man for eksempel havde anvendt fræsning eller støbning, siger Susanne Damvig, administrerende direktør i Damvig 3D Printed Solutions.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.094