23948sdkhjf

Det sker: Kom tæt på en guldgrube af ekstreme belægninger

Event den 20. september sætter fokus på ny viden om Big Science, overflader og materialer.

Materialer og overflader bliver presset til det yderste på store internationale forskningsfaciliteter - de såkaldte Big Science-faciliteter.

Ofte er kravene til for eksempel vedhæftning, strålingsmodstandsdygtighed og stabilitet over for hurtig opvarmning og afkøling meget ekstreme. Derfor er organisationerne enten selv nødt til at udvikle nye materialer og overflader eller gå i partnerskab med virksomheder for at modne teknologierne til pålidelig produktion.

Der ligger en hel stribe teknologier, som ofte endda er patent-beskyttede, som er udviklet til et Big Science nicheområde, men som ligger klar til alternative industrielle anvendelser. Det siger chef for Teknologisk Instituts Big Science center, Nikolaj Zangenberg.

- Der ligger en potentiel guldgrube af relevante teknologier. Nogen er direkte klar til anvendelse, andre kræver en modningsproces frem mod nye anvendelser. Udfordringen er at koble de teknologiske muligheder med industrielle behov, siger han.

Skal vise Big Science
Den 20. september holder Teknologisk Instituts Big Science-center sammen med netværkene DMN og CenSec et event, der skal vise, hvad Big Science-faciliteter kan gøre for industrien i Danmark.

- Der er mange eksempler gennem tiden, hvor nye coatings eller specielle materialer er startet som en specialløsning til for eksempel rumfart. Hos Big Science-organisationerne er de høje udviklingsomkostninger ofte acceptable, når der simpelthen ikke findes alternativer, fortæller Nikolaj Zangenberg.

På hjemmesiderne fra den europæiske rumfartsorganisation, CERN og ESA kan man finde både korte og lange beskrivelser af nye overfladebehandlingsteknikker, som organisationerne selv mener har potentiale for at kunne anvendes i andre industrisektorer. Eksempelvis kan man hos ESA finde CoBlast-overfladebehandlingen, hvor man kan opbygge tynde lag (2-5 mikrometer) af PTFE og zink-holdige belægninger.

Teknikken er udviklet for at beskytte satellitkomponenter mod korrosion, kondensering og varme og fungerer ved at sprøjte en blanding af abrasive og reaktive partikler på overfladen, hvor de danner et tyndt stabilt lag.

Den 20. september har Teknologisk Institut fået technology transfer-personer fra CERN, fusionsreaktoren ITER og det nye danske ESA business incubator-initiativ til at fortælle om, hvilke teknologier, de kan tilbyde, og hvordan en dansk virksomhed kan komme til at arbejde sammen med Big Science-faciliteterne.

Artiklen er en del af temaet Overfladebearbejdning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142