23948sdkhjf

Offline-programmering stormer frem

Offline-programmering marcherer frem inden for robotsvejsning. Ingen har tid til at programmere ude ved robotten mere, lyder budskabet Valk Welding

Der er ikke tid til i en moderne produktion at stå at håndprogrammere ude ved robotter og maskiner.

- Den tid er forbi, hvor man købte en svejserobot til én bestemt funktion. Vi får ikke forespørgsler på masseproduktion længere. Alle vil have en svejserobot med offline-programmering. Der er ingen, der har tid til at stå og programmere ude i produktionen, mens robotterne står stille, siger salgsingeniør Allan Nielsen, Valk Welding, da Jern & Maskinindustrien møder ham på HI-messen.

- Vi har eksempler på robotter, som står stille, fordi de ikke kan offline-programmeres. Det går tosset hurtigt i øjeblikket, siger han.

Næste skridt er fuldautomatisk programmering ud fra 3D-filer.

- Valk Welding kommer med en fuldautomatisk programmering. Vi laver det efter en række svejseregler. Det er det, som kunderne gerne vil have. Så kan de bruge svejserobotter til alt. 3D-verdenen er blevet billig, så det bliver tilgængeligt for alle, siger Allan Nielsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109