23948sdkhjf

Fjernadgang forhindrer produktionsstop

Danske teknikere overvåger produktionsudstyr over hele verden - fra Danmark

En dansk virksomhed, for eksempel en maskinbygger, kan have sine maskiner stående over hele verden uden at tænke yderligere over omkostningerne ved at hoppe på et fly, når teknikken driller, og kunderne skal serviceres.

Med remote access kan maskinbyggeren overvåge maskinernes drift og vedligeholdelse samt finde årsagen til uforudsete nedbrud. Metoden optimerer blandt andet produktionen for de virksomheder, der har produktionsanlæg flere forskellige steder i verden. Performance for de forskellige produktionsanlæg kan sammenlignes, og det vil være muligt at mindske antallet af besøg og tilsyn på de enkelte fabrikker.

Den digitale teknologi tillader fjernadgang til produktionsudstyret, som er koblet op på internettet - og via internettet kan danske teknikere overvåge og diagnosticere eventuelle fejl på produktionsudstyret.

Den danske tekniker kan også simulere produktionsforløb med henblik på at gøre produktionen mere bæredygtig. Der kunne for eksempel være tale om at reducere en kundes energiforbrug, vandforbrug og brug af kemikalier til rengøringsformål.

Stabil drift
Specialist Signe Mollerup Back fra Wexøe forklarer:

- Da produktionsapparatet automatisk logger de mest relevante produktionstal, betyder det, at systemet for eksempel kan gemme vigtige oplysninger om, hvor længe en aksel har kørt. Den tid, hvor akslen har været i drift, kan ses af den danske serviceafdeling, der blot skal logge sig ind i systemet og aflæse de opsamlede data i skyen, siger Signe Mollerup Back fra Wexøe, der forhandler Ewon-produkterne Cosy, Flexy og Netbiter.

Remote Access anvender Internet of Things (IoT) og er i de fleste tilfælde et must for at indfri de krav og standarder, der er opstået i kølvandet på Industri 4.0.

- Hvis man for eksempel har kendskab til, at en aksel kan køre i 5.000 timer, hvorefter den skal udskiftes, og data fortæller, at akslen har været i drift i 4.000, så kan maskinleverandøren fortælle produktionsvirksomheden, at denne aksel skal udskiftes om 1.000 timer for at undgå produktionsstop. Ligeledes kan man sende en ny aksel til virksomheden med en anvisning om, hvordan den nye aksel skal monteres. På den måde kan det forebyggende vedligehold automatiseres yderligere, hvilket på sigt giver en mere stabil drift med færre produktionsomkostninger, siger Signe Mollerup Back.

Wexøe og HMS Networks har i øvrigt indgået udvidet partneraftale til også at omfatte Anybus- og Ixxat-produkter.red

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.328