23948sdkhjf

Klart HI-budskab fra Migatronic: Automation ud i alle led

Migatronic udvikler svejseautomation, håndteringsløsninger, automatiseret udskiftning af Wolfram-elektroder og meget mere. Viften blev foldet ud på HI-messen.

Migatronic og søsterselskabet Migatronic Automation udfører mere og mere automation for kunderne. De vil have automation helt ud i yderste led.

- Vi installerer nye svejserobotter med automation, og vi har også mange opgaver, hvor vi installerer håndteringsrobotter på allerede eksisterende svejserobotter, fortæller Søren Thorsen, salgschef hos Migatronic Automation.

Han viser blandt andet en installation med en TIG svejserobot og en håndteringsrobot, som arbejder sammen i en celle. I cellen er der også en enhed, TIG Vision, som kan kontrollere, om Wolfram-elektroden skal udskiftes, og hvis den skal, bliver det gjort automatisk.

- Det er vigtigt, når der eksempelvis skal køre produktion en hel nat, at elektroden også bliver skiftet til tiden. Ellers risikerer man at stå med nogle ubrugelige emner bagefter, siger Søren Thorsen.

- Mange har et ønske om at kunne køre ubemandet i to-tre timer ad gangen, så der kun skal fyldes emner nogle få gange i løbet af et skift, siger han.

Efterspørgslen efter automation har betydet, at Migatronic Automation over de sidste fem år har udvidet fra 20 ansatte til 33 ansatte.

Samtidig har Migatronics lille svejsecelle med en UR-robot, CoWelder, oplevet stor succes.

Se mere om messen Artiklen er en del af temaet HI 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083