23948sdkhjf

SSI Schäfer bygger højlager for Schaeffler

I Kitzingen i Tyskland har SSI Schäfer installeret et nyt, state-of-the-art distributionscenter til Schaeffler. Det nye center indeholder blandt andet et højlager med syv krangange, omfattende palle- og kassetransportanlæg samt et elektrisk monorailsystem i gulvet.

Højlageret rummer 28.000 lagerlokationer til europaller og 56.000 lagerlokationer til halvpaller, som betjenes af syv tomastede kraner. De er hver udstyret med to retrievere og kan løfte to europaller eller fire halvpaller samtidig.

Lagring af mindre enheder sker i et miniloadlager med seks krangange. Her arbejder 12 kraner af typen Schäfer Miniload Crane i to niveauer og giver dermed stor kapacitet. I hele anlægget vil der fremover være cirka 100.000 plastkasser af typen LTB i omløb, der også er en del af SSI Schäfers leverance.

Leverancen rundes af med fuldautomatiserede robotteknologi-applikationer til depalletering og palletering af kasser samt ergonomiske arbejdsstationer.

Derudover har SSI Schäfer i samarbejde med Schaeffler udviklet vedligeholdelseskonceptet “Maintenance 4.0 for Intralogistics”, som gør det muligt for Schaeffler at overvåge lagerløsningerne og forudse driftsstop.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109