23948sdkhjf

Center for Underleverandører solgt

Knud Hareskov, der har grundlagt Center for Underleverandører, har indgået aftale med Danish Export Association om at overdrage organisation og aktiviteter til foreningen.

Center for Underleverandører (CFU) tager danske underleverandører med på messer primært i Norden og Tyskland, hvor virksomhederne møder markedet i fælles flok.

- Vores DNA er ligesom Knud Hareskov og CFU’s at bygge netværk og relationer mellem mennesker og virksomheder. Vi har desuden en række medlemmer, som er underleverandører til forskellige industrier og dermed kan få gavn af, at Center for Underleverandører nu er en del af foreningen, siger Ulrik Dahl, CEO, Danish Export Association.

Dynamisk udvikling
Aftalen blev underskrevet den 1. september 2019, hvor ejerskabet formelt blev overdraget til Danish Export Association.

- Jeg har i et stykke tid arbejdet på at finde nye kræfter til at overtage CFU og synes, at jeg har fundet den helt rigtige platform til at bevare de gode kvaliteter i centret. Samtidig kan jeg med overdragelsen sikre, at der sker en dynamisk udvikling, som understøtter grundidéen – at skabe netværk og relationer mellem mennesker såvel som virksomheder, siger Knud Hareskov om salget.

Planen er, at Center for Underleverandører bliver drevet videre med de messer, der er planlagt. Derudover vil Danish Export Association udvikle foreningen, så der fremover bliver mulighed for at dele viden og erfaringer omkring for eksempel relevante markeder og kunder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079