23948sdkhjf

Robotsikkerhed bekymrer

Bila Robotics og Maskinsikkerhed ApS indleder samarbejder om kurser i CE-mærkning

Bila Robotics står for markedsføring og salg i Danmark af collaborative robotter fra danske Universal Robots, og det går ifølge Brian Spetzler fra Bila godt med salget.

- Vi kan se, at der er plads til rigtig mange flere, og både vi og integratorerne af robotløsningerne gør en stor indsats. En af de store begrænsninger er stadig brugernes bekymring for sikkerheden. Det arbejder vi med på flere fronter. Og et nyt tiltag er en yderligere træning af de integratorer, der køber en UR-robot og så leverer den samlede løsning til brugere. Vi har valgt at alliere os med en kendt specialist i branchen Maskinsikkerhed ApS, og vi udbyder det første kursus allerede i januar 2020, siger han.

Et oplagt parløb
Hans Morten Henriksen, direktør i Maskinsikkerhed ApS, fortæller, at det var Bila, som henvendte sig for at danne et parløb.

- Vi kunne se, at opgaven ligger i lige linje med de konsulentopgaver og undervisning, vi laver på collaborative robotter i forvejen. Det bliver intensivt, når vi påstår, at deltagerne efter to dage selv kan CE-mærke simplere løsninger med UR’s robotter, men vi har gennem tiden haft over 1.000 teknikere på todages kursus i CE-mærkning af maskiner, og på dette kursus kan vi koncentrere os om én basismaskine, brugt i forskellige anvendelser. Og vi deltager aktivt i de standardiseringsgrupper, hvor kommende sikkerhedskrav til robotter og collaborative robotter fastlægges. Og den viden lægger vi jo også i kurset. Så vi glæder os til samarbejdet, siger han.

Første kursus afholdes 7.-8. januar 2020. Tilmelding og yderligere oplysninger på Maskinsikkerheds hjemmeside.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093