23948sdkhjf

Maskinmesterskole fisker i nyt farvand

Maskinmesterskolen i Frederikshavn har åbnet nye lokaler i Aalborg for at tiltrække studerende syd for byen

Håndværkere er i øjeblikket ved at sætte akustiklofter op i Martecs nye lokaler på Håndværkervej i Aalborg. Der er nemlig luft til at lave justeringer i de nye lokaler, inden det næste hold på værkstedsskoleforløbet starter op senere i januar.

De første studerende rykkede ind i august 2019, og det var er en ubetinget succes.

- 44 pct. af de 18 studerende, der startede i august, kommer fra Aalborg-området. De studerende fortsætter typisk i Frederikshavn, og vi håber, at vores nye afdeling fastholder de studerende i lokalområdet, siger Martin Tetsche Sørensen, uddannelseskoordinator i maskinteknisk afdeling, Martec.

- Der var ikke et frafald. Vi startede og sluttede med 18 studerende.

Første semester i Aalborg
Det første optag var i august. Her startede 18 elever op, og antallet er første skridt på en tretrinsraket, der til næste år skal betyde, at der er 32 pladser på forløbet. Det første semester er det indledende værkstedsforløb på den ni semester lange uddannelse.

Martecs model betyder, at de studerende kan tage første semester i Aalborg. Her lærer de håndværksfag på den 20 ugers værkstedsskole, som svarer til grundforløbet på en teknisk skole.

- De lærer at svejse, lave spåntagende bearbejdning og skære, bukke. Der er også hydraulik-, el- og motorlære, siger uddannelseskoordinatoren.

Videre til Frederikshavn
Værkstedsskolen er skruet sådan sammen, at alle de forskellige svejsninger og bearbejdninger er emner, der til sidste skal samles til et afsluttende projekt.

- Tilgangen har haft en god effekt på de studerendes arbejde, fordi emner, som de producerer, ikke bare ryger i skrotkassen bagefter, siger Martin Tetsche Sørensen.

På andet semester rykker de studerende til Frederikshavn for at gå på Martecs uddannelse. Her skal de også i praktik, som gerne foregår på en virksomhed med sorte fag.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126